Tønder Kommune har igangsat en proces med udarbejdelsen af en udviklingsplan for Toftlund. Udviklingsplanen er en strategisk plan, der skal danne grundlag for en langsigtet positiv udvikling, der peger 10 år frem i tiden, og som udmønter sig i konkrete udviklingsprojekter.
Udviklingsplanen skal sikre samt skabe en fælles, forpligtende vision for udviklingen af Toftlund – en plan, der er med til at skabe en endnu bedre by at leve, opleve og bosætte sig i.
Udviklingsplanen, har ikke kun fokus på en fysisk omdannelse, det er en helhedsorienteret tilgang til byudvikling, hvor sociale, sundhedsmæssige, kulturelle indsatser m.m. spiller en lige så stor rolle.
I forbindelse med denne process er Toftlund udviklingsråd blevet dannet med repræsentanter fra:
- Foreninger (1 repræsentant)
- Seniorer (1 repræsentant)
- Kirke & Kultur (1 repræsentant)
- Institutioner (1 repræsentant)
- Handel & Erhverv (1 repræsentant)
- Borgere (4 repræsentanter)